Bovi Malerservice (Firma Bo Urban Jørgensen)
Kvalitetsarbejde til tiden
Vi er et lille malerfirma, der gennem 30 år har sat kvalitet og god service i højsædet. Vi er to malermestre, Bo Jørgensen og Annette Lorentzen, der sammen med vores datter og endnu en dygtig maler hver dag hjælper kunder med deres malerprojekter.
Det er de små detaljer, der gør den store forskel. Derfor går vi omhyggeligt til værks - og vi går ikke hjem, før du er glad.
Spidskompetencer
Vi kan hjælpe private såvel som virksomheder med indendørs og udendørs malerarbejde. Vi kan klare de fleste maleropgaver, men vi er særligt dygtige til:
- Filt
- Glasvæv
- Fuldspartling
- Maling af træværk
- Maling af loft og vægge
- Facademaling
Vi har valgt at forblive et lille firma, da vi vægter den personlige kontakt til vores kunder højt og samtidig ønsker at have hånd i hanke med hver enkelt opgave.
Bæredygtige produkter og god service
Vi synes, det er vigtigt at passe godt på hinanden og miljøet. Derfor bruger vi kun bæredygtige kvalitetsprodukter, vi kan stå 100% indenfor - de er blandt andet mærket med EU-blomsten og Svanemærket.
Vi går meget op i at overholde alle aftaler og tidsplaner - og vi rydder altid pænt op efter os. Derudover giver vi gerne en hånd med, når der skal rykkes på lettere møbler, og er det umuligt at få alle møblerne ud af rummet, kan vi godt arbejde alligevel.
Har du en opgave til os?
Du er meget velkommen til at ringe til os eller til at bestille et tilbud via formularen.